min musikblog

En af de mest fantasifulde komponister gennem tiderne var Josquin Desprez. Det er forbløffende, hvad han er sluppet godt fra af bizarre teknikker. Og jeg mener: sluppet godt fra, for mens mange andre komponister har brilleret i endnu mere bizarre teknikker med bizarre resultater til følge, har Josquins musik altid en personlig dybde, der taler både til hjerne og hjerte.

Hans måske mest specielle messe, “Missa la sol fa re mi” bygger på en cantus firmus på fem toner: la sol fa re mi (A G F D E, eller transponeret E D C A H). Det menes, at tonenavnene skal gengive en sætning såsom ”lascia fare mi” eller “laissez faire à moi”. Læs resten af indlægget »

Da jeg første gang hørte Perotins musik, var jeg nærmest lammet. Noget af det allerførste flerstemmige musik (og det tidligste eksempel på firstemmighed), og alligevel så mesterligt. Flader af lyd, teknikker og klange som mere ligner 20. århundrede end det 12. Og så det pust af evighed, som kun middelalderens kunstnere virkelig forstod af fremtrylle. Læs resten af indlægget »